Hvad er blockchain-teknologi, og hvordan kan den ændre internettet?

Blockchain-teknologien har revolutioneret den måde, vi tænker på at overføre værdi online. Som et system, der muliggør sikker, gennemsigtig udveksling af data uden mellemmænd, åbner det op for nye muligheder på tværs af brancher. I denne artikel kan du læse om, hvad blockchain-teknologi er, og hvordan den kan ændre internettets ansigt.

Hvad er blockchain-teknologi?

Blockchain er en teknologi, der involverer oprettelsen af en distribueret database eller et register, der deles mellem noder i et computernetværk. Selvom den oftest forbindes med kryptovaluta-systemer. hvor den spiller en nøglerolle i opretholdelsen af en sikker og decentral registrering af transaktioner, strækker dens anvendelse sig langt ud over en verden af digitale penge. Blockchain gør det muligt at fastholde data i enhver branche på en uforanderlig måde, hvilket betyder, at oplysninger ikke kan ændres, når de først er gemt.

Den største fordel ved blockchain er, at den eliminerer behovet for at stole på centrale institutioner. Da der ikke er nogen mulighed for at ændre de oplysninger, der er lagret i blockchainen, er det eneste tidspunkt, hvor der kræves tillid, når data indtastes i systemet. Det reducerer behovet for at stole på mellemmænd, som f.eks. revisorer, der typisk medfører ekstra omkostninger og er tilbøjelige til at begå fejl.

Siden introduktionen af Bitcoin i 2009 er brugen af blockchain-teknologi vokset hurtigt. Den omfatter nu ikke kun skabelsen af en række forskellige kryptovalutaer, men også decentraliseret finansiering (DeFi), ikke-konvertible tokens (NFT) og smarte kontrakter. Dette viser blockchains enorme potentiale til at transformere traditionelle finansielle systemer. Samt mange andre sektorer i økonomien ved at indføre mere sikkerhed, gennemsigtighed og effektivitet.

Hvordan fungerer Blockchain-teknologien?

Du kender måske til regneark eller databaser. Blockchain har noget til fælles med disse, idet det også er en type database, hvor information indtastes og lagres. Men den afgørende forskel mellem en traditionel database og blockchain ligger i den måde, data struktureres og tilgås på.

Den består af programmer kaldet scripts, som udfører opgaver, der er typiske for en database. Såsom at indtaste og få adgang til information samt at gemme og lagre den. Blockchain er distribueret, hvilket betyder, at kopier af den er gemt på flere maskiner. De skal alle matche, for at dataene kan betragtes som gyldige.

Blockchain indsamler transaktionsoplysninger og skriver dem ind i en blok, ligesom en celle i et regneark. Når blokken er fyldt op, behandles oplysningerne af en krypteringsalgoritme, som skaber et hexadecimalt tal, der kaldes et hash.

Transaktionsprocessen – hvordan fungerer den, og hvad er Blockchain-teknologi?

Transaktioner følger en bestemt proces, afhængigt af den blockchain, de finder sted på. For eksempel på Bitcoin-blockchain, når du indleder en transaktion ved hjælp af din kryptovaluta-tegnebog. Den applikation, der giver grænsefladen til blockchainen – en række begivenheder begynder.

I Bitcoin går din transaktion ind i en hukommelsespulje. Her opbevares den og sættes i kø, indtil en miner eller verifikator accepterer den. Når den er lagt ind i blokken, og blokken er fyldt op med transaktioner. Så lukkes den og krypteres ved hjælp af en krypteringsalgoritme. Derefter begynder minedriften.

Hele netværket arbejder samtidig og forsøger at ‘løse’ hashen. Alle genererer en tilfældig hash undtagen ‘nonce’, som betyder ‘nummer, der kun bruges én gang’.

Hver miner starter med en nonce med værdien nul, som føjes til deres tilfældigt genererede hash. Hvis dette tal ikke er lig med eller mindre end målhashingen, tilføjes en værdi på én til noncen, og der genereres en ny blokhashing. Denne proces fortsætter, indtil minearbejderen genererer et gyldigt hash, vinder løbet og modtager en præmie.

Generering af tilfældige hashes, indtil en bestemt værdi er fundet, er det “bevis på arbejde”, der tales så meget om – det “beviser”, at mineren har udført arbejdet. Den mængde arbejde, det kræver at validere en hash, forklarer, hvorfor Bitcoin-netværket bruger så meget computerkraft og energi.

Når en blok er lukket, er transaktionen gennemført. En blok anses dog ikke for at være bekræftet, før fem på hinanden følgende blokke er blevet verificeret. Det tager netværket omkring en time at bekræfte, da det i gennemsnit tager lidt under 10 minutter pr. blok (den første blok med din transaktion og de næste fem blokke ganget med 10 giver ca. 60 minutter).

Ikke alle blockchains fungerer på denne måde. For eksempel vælger Ethereum-netværket tilfældigt en validator blandt alle blockchain-brugere til at validere blokke, som derefter bekræftes af netværket. Det er meget hurtigere og mindre energikrævende end Bitcoins proces.

Decentralisering af blockchain

Blockchain gør det muligt at sprede dataene i databasen over flere netværksnoder – computere eller enheder, der kører blockchain-software – forskellige steder. Det skaber ikke kun redundans, men bevarer også dataenes troværdighed. Hvis nogen f.eks. forsøger at ændre en post i én databaseinstans, vil andre noder forhindre det.

Med denne spredning – og et krypteret bevis på, at arbejdet er udført – er information og historie (som f.eks. kryptovaluta-transaktioner) irreversibel. En sådan optegnelse kan vedrøre en liste over transaktioner (som i tilfældet med en kryptovaluta), men blockchain kan også gemme en række andre oplysninger, f.eks. juridiske kontrakter, regeringsidentifikatorer eller virksomhedsinventar.

Efter min mening ligger det magiske ved blockchain i dens evne til at skabe gennemsigtighed og sikkerhed uden et centralt styrende organ. Det revolutionerer den måde, vi tænker på at lagre og udveksle værdi og information.

Decentralisering reducerer ikke kun risikoen for forfalskning og angreb, men demokratiserer også adgangen til data og giver brugerne mere kontrol. I en digital tidsalder, hvor data er det nye guld, er blockchain ved at blive et nøgleelement i opbygningen af tillid og sikring af vores digitale fremtid.

Gennemsigtighed i blockchain-transaktioner – hvad er blockchain-teknologi?

Takket være den decentralisering, som Bitcoins blockchain tilbyder, kan alle transaktioner ses gennemsigtigt ved hjælp af deres egen node eller blockchain explorers, som gør det muligt for alle at se transaktioner i realtid. Hver node har sin egen kopi af kæden. Den opdateres, hver gang nye blokke bekræftes. Det betyder, at bitcoin i teorien kan spores, uanset hvor den befinder sig.

For eksempel er kryptovalutabørser tidligere blevet hacket, hvilket har resulteret i tab af store mængder kryptovaluta. Selvom hackerne var i stand til at forblive anonyme – bortset fra deres wallet-adresse – er de midler, de stjal, nemme at spore, da wallet-adresser er offentligt tilgængelige på blockchain.

Er Blockchain sikker?

Blockchain-teknologien opnår decentral sikkerhed og tillid på flere måder. For det første gemmes nye blokke altid lineært og kronologisk. Det vil sige, at de altid føjes til “slutningen” af blockchainen. Når en blok er føjet til slutningen af blockchainen, kan tidligere blokke ikke ændres.

Hvis man ændrer data, ændres hashen for en given blok. Da hver blok indeholder hashen af den forrige blok, vil en ændring i en blok medføre en ændring i de følgende blokke. Netværket ville afvise den ændrede blok, fordi hashes ikke ville matche.

Forestil dig for eksempel, at en hacker driver en node på blockchain-netværket og vil ændre blockchainen for at stjæle kryptovalutaer fra andre brugere. Hvis de ændrede deres kopi, ville de være nødt til at overbevise andre noder om, at deres kopi er den gyldige.

Fordele og ulemper ved blockchain

Blockchain giver præcision i registreringen af transaktioner ved at automatisere verificeringsprocessen gennem tusindvis af computere. Det minimerer menneskelige fejl og sikrer nøjagtig registrering af oplysninger. Teknologien hjælper også med at reducere omkostningerne ved at eliminere behovet for mellemmænd. Det gælder bl.a. banker og notarer, hvilket er særligt tydeligt i forbindelse med kreditkorttransaktionsgebyrer. Hvor blockchain, f.eks. i form af Bitcoin, reducerer transaktionsgebyrer på grund af manglen på et centralt styrende organ.

Decentralisering er en anden vigtig fordel ved blockchain, som ikke gemmer data ét sted. I stedet distribuerer den dem på tværs af et netværk af computere. Denne løsning gør det sværere at manipulere med data. Derudover muliggør blockchain hurtige transaktioner, der fungerer kontinuerligt døgnet rundt. Det giver en betydelig fordel i forhold til traditionelle finansielle institutioner, som kun har begrænsede åbningstider.

Fortroligheden af transaktioner på blockchain giver brugerne mulighed for at forblive anonyme, samtidig med at driften er gennemsigtig. Selvom transaktionerne er offentligt tilgængelige, forbliver brugernes identifikation beskyttet. Sikkerhed er et andet vigtigt aspekt. Når en transaktion er blevet godkendt og føjet til blockchainen, kan den ikke ændres uden at påvirke hele netværket, hvilket gør det betydeligt sværere at forfalske den.

På trods af de mange fordele står blockchain over for teknologiske udfordringer som f.eks. omkostningerne forbundet med det høje energiforbrug i proof-of-work-systemer, hvilket indebærer et stort behov for computerkraft. Transaktionshastighed og dataeffektivitet er også problemer, især sammenlignet med betalingssystemer som Visa, der er i stand til at behandle et meget højere antal transaktioner pr. sekund.

Desuden kan det privatliv, som blockchain tilbyder, fremme ulovlige aktiviteter som f.eks. handel på det sorte marked.

Statslig regulering er en anden udfordring, selv om decentralisering gør det vanskeligt at indføre direkte forbud eller begrænsninger i brugen af kryptovalutaer. Frygten for regulering mindskes med tiden, især når store virksomheder begynder at acceptere kryptovalutaer som betalingsmiddel.

FAQ-sektion – ofte stillede spørgsmål